Kaffeleverandør til B2B virksomheder

Frellsen Kaffe er Danmarks førende kaffeleverandør til danske virksomheder. Vi står allerede for hver 6. kop kaffe i dansk erhvervsliv. Find den rette kaffe til din virksomhed i dag.Med os som jeres kaffeleverandør kan i være sikker på aldrig at løbe tør for kaffe.

Frellsen rød

Rød Frellsen i hele bønner er sammensat af udsøgte Arabica kaffesorter fra Brasilien, Colombia, Centralamerika og Indonesien (Java). Denne blanding udnytter særpræget fra Colombia og Java, der giver en blød, rund og liflig kop kaffe.

Frellsen gourmet

Denne kvalitetskaffe i hele bønner er sammensat af udsøgte Arabica kaffesorter fra Colombia, Østafrika, Brasilien og Centralamerika. Den fyldige, friske og runde smag giver blandingen et særpræg og en smagsoplevelse udover det sædvanlige.

Frellsen økologisk

Økologisk højlandskaffe - Denne kaffe er 100% vasket Arabica bønner fra Honduras/Peru. Højlandskaffe betyder langsommere vækst, hvilket giver et højere indhold af æteriske olier og dermed en mere fyldig rund og behagelig smag. Eftersmagen er frisk og kort hvilket gør kaffe egnet til at blive drukket hen over hele dagen. Kaffen er dyrket under økologisk kontrol og med respekt for miljøet.

Find den rette kaffeleverandør til din virksomhed 

Er I på udkig efter en ny kaffeleverandør til jeres virksomhed? Så er I kommet til det helt rette sted. Frellsen Kaffe er én af Danmarks førende leverandører af kaffe til private og virksomheder.

Vi har ristet kaffe i mere end 70 år og tilbyder i dag ét af de bedste sortimenter på markedet. Og det er ikke bare noget vi siger. Du har helt sikkert smagt mindst én af vores kaffer før. For i dag står der allerede ’Frellsen’ på hvert 6. kop kaffe i dansk erhvervsliv.

Tilpassede kaffeløsninger til din virksomhed

Vi forstår, at hver virksomhed er unik og derfor tilpasser vi vores kaffeløsninger til den enkelte virksomheds behov og ønsker. Uanset om du driver en café, en produktionsvirksomhed eller et kontorfællesskab, så kan vi lave en kaffeløsning, der falder i både dine ansattes og ikke mindst i dine kunders smag.

I vores kaffeløsninger kan der både indgå kaffe og kaffemaskiner. Du kan læse meget mere om vores kaffemaskiner til virksomheder på denne side.

 

Vores passion for god kaffe 

Hos Frellsen kaffe stræber vi altid efter, at levere den bedste kaffeoplevelse til vores kunder. Derfor udvælger og importerer vi selv de bedste kaffebønner fra hele verden, som vi rister og maler på vores moderne risteri i Roskilde.

Vores sortiment inkluderer mere end 25 forskellige typer kaffe fra forskellige lande, herunder Honduras, Peru, Brasilien, Colombia og Vietnam. Alle vores kaffeblandinger er unikke og skaber en eksklusiv smagsoplevelse.

 

Økologisk og Fairtrade-kaffe

I vores kaffesortiment findes desuden et bredt udvalg af økologiske og Fairtrade-certificerede kaffer. Det er vigtigt for os at støtte bæredygtige og ansvarlige produktionsmetoder og samtidig sikre de bedste råvarer til vores kaffe. Vores kaffe skal ikke kun smage godt, men også give en god smag i munden.

 

Skal du have chokolade til kaffen?

Udover kaffe tilbyder vi også lækre chokoladeløsninger. Alt vores chokolade er fremstillet ud fra stolte håndværksmæssige traditioner og af de absolut bedste råvarer. Vores chokolade er derfor uden konserveringsmidler og er en lækker tilføjelse til enhver kop kaffe eller te.

 

Punktlig levering og personlig service

Når du vælger os som din kaffeleverandør, får du adgang til nogle af verdens bedste kaffer, hurtig service og vores chauffører leverer varerne direkte til anvist plads i din virksomhed. Du får også adgang til vores dygtige kaffekonsulenter, der altid er klar til, at besvare dine spørgsmål eller tilpasse din aftale.

 

Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud

Hvis du er interesseret i vores kaffeløsninger eller ønsker at høre mere om vores produkter, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vi sidder klar til, at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde den rette kaffe til din virksomhed.